Gratis best shot doubles på Westside banen — den perfekte måde at kickstarte din DDGE!
Velkommen til opvarmningen — dette er din chance for at bryde isen, finde din doublesmakker og spille dig varm til DDGE 2026!
Vi sparker Danish Disc Golf Experience i gang med en hyggelig runde best shot doubles på Westside banen i Vorgod. Kendte kurve, frisk vestjysk luft, og en makker der siger “godt skud!” — hvad mere skal der til for at starte en festival?
Formatet er enkelt: best shot doubles hele vejen rundt. Og skulle I ende uafgjort? Så skifter vi til worst shot, til der er én der kan kalde sig vinder og skryde ved aftensmaden resten af ugen.
Det er gratis at deltage — vi spiller om ære, pondus og retten til at sige “ja, jeg vandt årets første DDGE-turnering.”
Program: 18:30–18:45 — Registrering 18:45 — Spillermøde, og så er vi i gang!